I de sidste 8 måneder før pausen havde 22 borgere bassintræning som en del af deres forløb. Ifølge kommunen har pausen hverken givet klager eller betydet, at nogen er gået glip af relevant genoptræning.
Hvorfor
Antallet af genoptræningsforløb er steget 5-10 % om året de seneste 4 år. I 2026 ventes mellem 4.300 og 4.500 borgere at få et forløb, som klares af 38 fysio- og ergoterapeuter. Bassintræning er dyr i mandskab: holdene kræver 2 terapeuter til højst 6 borgere, mens de øvrige hold rummer 8-14 borgere med 1-2 terapeuter.
Der er hverken lovkrav om at tilbyde bassintræning efter hospitalsbehandling eller faglig evidens for, at det virker bedre end andre træningsformer. Borgere, der før ville være blevet henvist til bassin, kan i stedet få holdtræning med samme effekt.
Stadig muligt ét sted
Bassintræning findes fortsat under ordningen med vederlagsfri fysioterapi, hvor borgere med handicap og kroniske sygdomme får gratis behandling hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Én klinik i Viborg by tilbyder det i dag.