Svendborgs mange ejendomme, som ligger ned til vandet eller ved skove og åer, vil nu få besøg af Svendborg Kommune, for at gøre arealerne tilgængelige både for vandrere, badende og picnic. Der er udvalgt 2 områder i første omgang for indgreb mod skilte og hegn der stopper adgangen.
Svendborg kommune ansætter en medarbejder, der skal gennemgå alle Svendborgs kyster, skove og åer og se, hvor der er forhindringer for offentlighedens adgang.
I første omgang fokuseres der på:
* Kysten omkring Thurøby
* Kysten langs Rantzausminde.
Det sker i praksis ved, at medarbejder går langs kysten og registrerer de hegn, skilte, broer og andre forhindringer som hindrer adgang.
Efterfølgende vil man tjekke øvrige naturområder i Svendborg Kommune, såsom skove, stier og ådale.
Kommunen skriver: Gennemgangen af kysten vil med stor sandsynlighed medføre en række håndhævelsessager (Læs: Påbud om at fjerne hegn, skilte og andre blokeringer).
I Naturbeskyttelseslovens står der om strande: Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.
Der er dog 2 undtagelser:
* Man må ikke opholde sig eller bade, hvis der er mindre end 50 m til folks bolig, men altså gerne gå forbi.
* Hvis strandgrunden er købt i 1915 eller før, så må denne grund gerne være helt privat.
Gammel tid
I 1917 blev den danske Naturfredningslov vedtaget, og den indeholdt en bestemmelse om offentlig adgang langs alle kyster. Formålet var at sikre, at alle borgere kunne færdes frit ved havet, uanset hvem der ejede jorden op til kysten.
Baggrunden for loven var:
* Man ønskede at bevare kystområderne som fælles natur for alle.
* Folkesundhed og rekreation: Der var en voksende forståelse for vigtigheden af adgang til frisk luft og natur, især i en tid med urbanisering.
* Modvirkning af privatisering: Mange steder var kysterne ved at blive opkøbt af private, hvilket begrænsede offentlighedens adgang.
Se reglerne i kapitel 4, Offentlighedens adgang til naturen, HER.
