Ringsted har skåret 54.000 tons CO2 væk siden 2019 - men næsten alt kommer fra grønnere strøm

Ringsted Kommune har reduceret sin CO2-udledning med 54.000 tons fra 2019 til 2024, et fald på 25 %. Udledningen inden for kommunegrænsen er gået fra 217.000 tons til 163.000 tons. Men næsten hele reduktionen kommer fra ét område, mens transport og landbrug står stort set stille.

Tallene stammer fra kommunens klimaregnskab for 2024. Ringsteds klimaplan fra 2023 sigter mod 70 % lavere udledning i 2030 sammenlignet med 1990 og fuld CO2-neutralitet i 2045.

Strømmen bærer det hele

Stort set hele faldet stammer fra energisektoren, hvor reduktionen har været større end forventet. De vigtigste årsager:

  • Strømmen i Danmark er blevet grønnere på grund af mere vind- og solenergi. Bidraget kommer dog fra anlæg i andre kommuner og lande, ikke fra lokal produktion i Ringsted.
  • Gasforbruget er faldet, blandt andet fordi Ringsted Forsyning ruller fjernvarme ud i Benløse og Kværkeby og fortrænger naturgassen.
  • Mere grøn biogas i gasnettet fra biogasanlægget i Ringsted.
  • Ringsted Forsyning har skiftet naturgas ud med halm på det nye halmvarmeværk i Business Park Ringsted.

Fordi strømmen er blevet grønnere andre steder, er Ringsted omvendt ikke på vej mod sit eget mål om at forsyne sig selv med vedvarende energi.

Transport og landbrug står stille

Inden for transport og landbrug er udledningen stort set uændret fra 2019 til 2024. Kommunen selv vurderer, at netop de 2 sektorer bliver afgørende for at nå 2030-målet, og peger på skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde som de indsatser med størst potentiale.

En forklaring på den skæve fordeling er, at klimaplanen først blev vedtaget i 2023, så tallene kun dækker halvandet aktivt planår.

Hvad der sker nu

Klimaplanen skal revideres senest i 2028, hvor reduktionsstien også genberegnes. Inden da forelægges kommunens indsatskatalog for politikerne ultimo 2026 eller primo 2027, hvor de igangsatte indsatser kan justeres. Kommunen arbejder samtidig på et løbende opdateret klimaregnskab, der også skal vise energiforbrug og CO2-udledning fra de kommunale bygninger.

Mere fra Danmarks Dagblad

Regeringen vil bruge 900 millioner kr på folkeskolen i 2027 - 100 skoler i bund får målrettet løft Fupz, Ravn og Landgreen er nominerede til Undervisningsministeriets Skriverpris - vinder kåres på Bogforum 30. oktober Berosatte statsborgerskabssager genoptages efter fejl i Kriminalregisteret Ny kvælstofregulering af markerne træder i kraft 1. januar 2027 - høringsfrist 27. oktober Alle nyheder fra Danmarks Dagblad