De geotekniske undersøgelser vil strække sig frem til december.
Undergrunden skal undersøges, så man ved hvilke forhold, der skal bygges i rent teknisk.
- Ingeniørerne bruger de indsamlede data, når de planlægger konstruktionen, siger senior projektleder i Vejdirektoratet Michael Schmidt Vosgerau.
Undersøgelserne foregår med store køretøjer, såkaldte borerigge, der har et langt bor påmonteret, der vil bore huller i undergrunden under Marselis Boulevard.
Man kommer til at lave en boring for hver 100 meter på strækningen i begge sider af Marselis Boulevard samt i midten mellem køresporene. Boringerne vil have en dybde på op til 50 meter.
Vejen
I 2026-27 skal der omlægges kloakrør, fjernvarme, vand og el.
Vejdirektoratet går derefter i gang med at anlægge den 1,8 kilometer lange tunnel under Marselis Boulevard i slutningen af 2028. De sker ved at grave ud, støbe vej og vægge og derefter overdække den.
Tunnelen er klar til brug i 2035.
Fremover
2026:
Planlægning
Besigtigelsesforretning af de ejendomme der skal opkøbes (Læs: Ekspropriering)
2027:
Entreprenørudbud
Ekspropriationsforretning (Læs: Tvangsopkøb af ejendomme)
2028:
1. spadestik til anlægsprojektet tages i forbindelse med at kryds-ombygninger på havnen starter.
2029:
Første spadestik til 1. tunnelrør tages i første halvår.
2035:
Åbner for trafik.
