DBU har valgt Odense som fynsk samlingssted for et nyt DBU-fodboldcenter. Der bliver 8 andre centre rundt om i Danmark og der investeres i alt 1,2 milliarder kr.
Kontakt
Dansk Boldspil-Union
dbu@dbu.dk
Det er Dansk Boldspil Union som står bag projektet, kaldet Hele Danmarks Klubhus, der har til formål at løfte rammerne for landets 1.500 fodboldklubber.
Hvor
De nye centre placeres i:
Aalborg
Holstebro
Silkeborg
Vejen
Odense
Nykøbing Falster
Høje Taastrup
København
Rønne.
90 % af fodboldklubber i Danmark får maksimalt 1 times transport til nærmeste center, der også skal fungere som base for uddannelse af ledere og frivillige.
Faciliteterne integreres ved eksisterende idrætsanlæg og udvides med nye baner og moderne klubhuse.
En Play Agent ansættes på alle 9 steder for at agere vært og skabe aktivitet.
Hvornår
De fleste centre står klar i slutningen af 2027 og i 2028.
Byggeriet i Høje Taastrup afventer dog en større etablering af en Campus og er færdig i 2029.
Pengene
Der er kommet store støttebeløb fra LEGO Fonden, Lars Larsen Group og 200 millioner fra A.P. Møller-fonden og partnerskaber med Høje-Taastrup Kommune, AP Ejendomme og Scandic Hotel.