- Det er for bøvlet at eje en fredet bygning. Sagsbehandlingen er besværlig, og du kan knap nok hamre et søm i uden at udfylde en længere ansøgningsblanket, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
- Der skal være forskel på at forvalte Kronborg Slot – og så på at bo i et almindeligt fredet hus. Vi skal ikke stille så mange krav til de mange mennesker, der bor i en fredet bygning, at folk mister modet om at bo i og passe på historien.
Gør Det Selv
I de største byer er der skarp kontrol og overvågning af fredede bygninger, men i mindre byer og på landet foretager de fleste ejere ombygninger indvendigt uden at spørge Slots- og Kulturstyrelsen om lov.
Dels får de som oftest nej, og dels er sagsbehandingen uendelig langsom og med krav om ekstremt dyre løsninger.
Det skal de nye regler for 7.100 bygninger ændre på fra januar 2027.
Så gør vi det bare
Et klassisk problem er de vandrette bjælker på loftet (Læs: Hanebånd), som oftest sidder så lavt, ofte bare 1,8 m oppe, at det ikke er muligt at anvende etagen - den har måske før været anvendt til stuepiger.
Her kommer der altid et forbud mod at løfte hanebånd, så etagen kan bruges. Og der må ikke sættes vinduer i.
Derfor løfter ejerne alligevel hanebåndene og indretter etagen, så den kan bruges, uden at spørge forgæves om lov.
9 anbefalinger
Kulturministeriet nedsatte i 2024 en ekspertgruppe, som har 9 anbefalinger til, hvordan administrationen lettes, og hvordan det bliver lettere at være ejer af en fredet bygning.
- Det skal være lettere at forstå reglerne og med digitale straksafgørelser i enklere sager, siger formand for ekspertgruppen Paul Mollerup.
Fredede bygninger skal deles op i 3 klasser:
Klasse 1: Udvendigt bevaringsværdigt med få indvendige frednings-vigtige ting, der kan udføres mange ting, som ikke længere automatisk forbydes.
Klasse 2: Udvendigt bevaringsværigt, indvendigt med mange frednings-vigtige ting, der kan udføres langt flere ting end nu.
Klasse 3: Særklasse: De mest autentiske og velbevarede fredede bygninger.
Forskellen
I Danmark er vores smukke bygninger delt op i 2:
* Bevaringsværdige bygninger må ikke forandres udvendigt. her har kommunen kontrollen.
* Fredede bygninger. Her må der hverken inde eller ude foretages ændringer uden at spørge Slots- og Kulturstyrelsen.
__
De 9 forslag, se dem HER.
Det må du, se det HER.
