Københavns Kommune sætter nu 5 kolonihaver med 400 huse til salg for at frigøre sig fra den ballade der kommer, når Folketinget i 2026 vedtager et indgreb mod beboelse i kolonihaver.
- Vi oplever kolonihave-ejere som bygger huse på størrelse med parcelhuse i strid med lovgivningen og ikke betaler ejendomsskat. Derfor vil regeringen nu sætte ind, så der kan gives bøder og påbud, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
En anden udfordring er, at kriminelle bruger kolonihaver til deres formål, da det er billige boliger med lille opsyn midt i Købehavn og andre storbyer.
3 hovedkrav
De nye krav bliver:
* Pligt for kolonihaveforeninger til at dele oplysninger om foreningens medlemmer med kommuner og myndigheder.
* Planloven ændres, så kommunen kan påbyde enhver, som er registreret med bopæl i et kolonihaveområde, at fraflytte kolonihavehuset indefor 14 dage.
* Der skal indføres, at visse strafbare forhold begået i kolonihaver kan føre til forbud mod at eje et kolonihavehus.
Se mere HER.
Lovliggørelse i Købehavn
Københavns Kommune har udarbejdet en plan for lovliggørelse af 3.500 kolonihavehuse i København.
Den skulle være gennemført i 2027, men det er aftalt, at der først skal gennemføres en retssag om diverse spørgsmål, så realistisk skal vi frem til 2030-31, før den har været igennem byret og landsret og lovliggørelse.
Se Københavns Kommunes plan HER.
Hvad er kolonihaver
De første kolonihaver kom i 1821, kaldet fattighaver.
De blev oprettet af stat og kommuner til udlejning til arbejderfamilier og småhåndværkere til dyrkning af egne grøntsager, men havde også et rekreativt formål. Med tiden er der bygget små og senere større huse på de små parceller.
Der er 62.000 kolonihaver i Danmark, som er organiseret i 1.000 kolonihaveforeninger:
* 66 % ligger på kommunal jord,
* 12 % er ejet af staten,
* 15 % er selvejet,
* 7 % er ejet af private selskaber.
