Forlig: Nordhavnstunnel åbner først i oktober 2028 - 4,5 milliarder

Nordhavnstunnelen bliver færdig til trafik i oktober 2028, efter der er indgået et forlig mellem Vejdirektoratet og entreprenøren Besix-MT Højgaard

Kontakt

Nordhavnstunnel

nordhavnstunnel@vd.dk

Vejdirektoratet står for byggeriet af den 1,4 km tunnel under Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet på Østerbro i København. Det bliver en forlængelse af Nordhavnsvejen fra Lyngby-motorvejen, og blev vedtaget i 2014 af Folketinget.

Projektet kommer til at koste 4,5 milliarder kr efter Vejdirektoratet i juni har indgået forlig med entreprenøren Besix-MT Højgaard, som krævede ekstra betaling, fordi der var uforudsete jordbundsforhold.

Tunnelen finansieres af Københavns Kommune og det kommunale By & Havn, der ejes 95 % af kommunen og 5 % af staten. By & Havn sælger grunde i Nordhavnen for at skaffe penge til Nordhavnstunnelen (og Metro).

Afhængig

Byudviklingen i Nordhavn skal koordineres med Nordhavnstunnelens åbning, så planlægning for bebyggelse udover 870.000 kvm tidligst må være klar 2 år inden Nordhavnstunnellens åbning.

Der er aktuelt 3 lokalplaner og lokalplan-tillæg under udarbejdelse i Nordhavn, hvoraf lokalplanen for Levantkaj I er den eneste, der overskrider den vedtagne begrænsning af byudviklingen.

Lokalplanen for Levantkaj bliver forelagt til endelig vedtagelse i sidste halvdel af 2026.

På nuværende tidspunkt er den eneste mulighed for at komme til Nordhavn via Sundkrogsgade.

 

Mere fra Danmarks Dagblad

Regeringen vil bruge 900 millioner kr på folkeskolen i 2027 - 100 skoler i bund får målrettet løft Fupz, Ravn og Landgreen er nominerede til Undervisningsministeriets Skriverpris - vinder kåres på Bogforum 30. oktober Berosatte statsborgerskabssager genoptages efter fejl i Kriminalregisteret Ny kvælstofregulering af markerne træder i kraft 1. januar 2027 - høringsfrist 27. oktober Alle nyheder fra Danmarks Dagblad