Hillerød Kommune inviterer borgerne til et informations- og dialogmøde om kommunens budget for 2027 den 8. september. Her kan man tale direkte med politikerne om 6 store emner, fra børns trivsel til sagsbehandlingstiden på byggesager.
Kontakt
borgerservice@hillerod.dk
Mødet starter med et kort oplæg om det økonomiske grundlag for budgettet frem til 2030. Derefter bliver der dialog ved en række stande i byrådssalen og kantinen, hvor borgerne kan komme igennem 2 runder af drøftelser.
Emnerne
De 6 temaer, borgerne kan diskutere med politikerne, er:
- Børns trivsel og udvikling
- Natur og miljø
- Plan, trafik og mobilitet
- Ældreområdet
- Uddannelse og beskæftigelse
- Fremtidens foreningsliv og lokalsamfund
Udvalgsformændene er som udgangspunkt værter for hvert deres emne. Samtalerne skal handle om, hvordan budgetprioriteringer og mål på de enkelte områder spiller bedst muligt sammen.
Flere af emnerne er skruet sammen efter forslag fra kommunens fagudvalg. Blandt andet er klima, natur og miljø blevet skilt ud som et selvstændigt område, mens trafik og mobilitet har fået plads for sig, og kultur og idræt er omdøbt til fremtidens foreningsliv og lokalsamfund.